Millas tossede tanker

Jeg har sådan en udemærket kaffebar på vej til arbejde, det er et ritual lige at stikke indenom efter en latte til mig og min kollega. Vi har nu prøvet en del steder men latten smager bare bedst her. Der står 2 MEGET unge MEGET kønne piger bag skranken, jeg er helt iorden med den lyshårede udgave, sød smilende etc. det er jeg så tilgengæld bestemt ikke af den mørkhårede. Hun er altid monster sur, og for at være helt ærlig er jeg faktisk en smule bange for hende, jeg mener, hun er det første jeg møder om morgenen!

Hun har den der evne til at glo på en, med et lidt misfornøjet udtryk i øjnene. De første gange jeg havde mødt hende, ledte jeg altid desperat efter et spejl, for at se om jeg i nattens mulm og mørke, havde udviklet horn i panden- uhyggeligt- men er meget påvirkelig de første par timer af døgnet.

Nu i morges var det så igen hende der stod bag skranken, der er en del trafik på føromnævnte kaffebar (latten er bedre) foran mig står stor kanon i armani jakkesæt og finpudsede sko. Jeg skal nok lige huske at sige, at hvor jeg er lidt bange for pigebarnet, var han af en noget andet støbning. Han buldrede løs, da hun i farten var kommet til at lave en lille og ikke en stor latte. Hun fik hele turen- elendig service, møgsur- alt det jeg i tidens løb selv var indebrændt med.

Nu blev det så min tur og ærligt frydede jeg mig lidt- så kunne hun lære det kunne hun- Jeg var derfor helt parat til selv at give hende turen. Men åh gud, der står pigebarn med tårer i øjnene, jeg er så skide forfjamsket, altså næstekærlighed og alt det der. Måske jeg skulle tage hende i pleje, måske jeg skulle låne hende penge til en psykolog.

Er kommet på arbejde nu, men kan ikke rigtig slippe begivenheden- Er jeg fej, når jeg hader folk der forandrer sig- nu tænker jeg ikke på tætte relationer. Men kan godt lide at vide hvor jeg har min verden, hende der sælger blomster på torvet er altid glad, min kioskmand er den forsagte type, og min øverste chef er en strigle (bliver fyret hvis hun læser dette) I bund og grund er der nu noget trygt ved at vide hvor man har folk. Hvis min øverste chef en dag kom ind og sagde: søde Milla kan vi lige tale, ville jeg vide at jeg kunne pakke med det samme. Jeg kan godt lide at vide hvor jeg har min verden!

Det sker ikke så ofte mere (LØØØGN) Er jo blevet 30, så kan ikke går i byen hele tiden. Alligevel kaster jeg mig en sjælden gang ud på kødmarkedet, vil jo så frygtelig gerne finde egnet doner til mit afkom.

Her er det jeg gerne lige vil spørge: Hvorfor er 98% gå-i-byen-steder, til målgruppen 16-22. Det er vel for fa…. os på 25+ der godt kunne bruge en hjælpende hånd, specielt hvis vi skal opfylde kravet om de 3 unger.

Er blevet herreuvenner med veninde, først har hun den frækhed at blive gravid, troede vi havde aftalt en sen aften over en del tequilas, at vente til vi begge havde fundet manden i vores liv… NOT…

Nu er ungen kommet ud, og den er da også meget sød og alt det der… ja ok den gylper en del, og stjæler min venindes opmærksomhed. Kan man egentlig tillade sig at være jaloux?

Nå men er så hjemme og besøge veninde og lille pruttemand, som hun kælent kalder ham (tror han bliver mobbet i skolen) Hun taler konstant til ham, noget med at udvikle barnets sprog, og jeg skal komme efter dig. Seeee det lille futtog, og nejjj en øf øf gris, og så var det liiiige jeg kom til at sige noget (man skal passe på med, hvad man siger til en mor) Hvorfor siger du futtog og øf øf gris, hedder bare tog og gris. Var med det samme klar over jeg havde begået en fejl, hendes øjenbryn befandt sig ved hårgrænsen, fordi det er sødt nærmest snerrede hun.

Nu har jeg ved gud aldrig lært at stoppe mens legen den  er god, er det sødt sagde jeg, jamen det ved babyen da ikke, det er da bare fordi du synes det er sødt, det er da forkert at lære barnet det hedder et futtog. De færreste der bestiller en billet med futtoget til Herning, eller beder om et halvt kilo øf øf gris hos slagteren! Vi havde en lang diskussion, blev enige om at være uenige (mit motto) Måske det bare er fordi jeg ikke selv har børn. Men vil gerne forstå det, hvorfor bruger man disse sammensatte ord til barnet, er det i virkeligheden ikke bare tonefaldet det kommer an på?!

Ok rakkede dating.dk ned i en kommentar til et indlæg, kald mig naiv, men måtte så lige ind og tjekke om jeg havde noget at have mine holdninger i… Fik dette brev:

Hvad med en hyggelig cafe med dig og noget shopping/fest….

hey sexy…total lækker og sød profil du har dig,hvordan har du det med diesel jeans, shoppingture, vilde fester og
forkælende fyre..

vandt lige 15000 på casino i lørdags så mangler en prinsesse at forkæle
lidt..kender du en …blink blink..jeg er faktisk ret sød og lækker…

Altså har manden fået en hjerneblødning, eller er dette blevet kommunikationsformen… er det mig der er gammeldags?

Jeg har fået nok! Har fandme lige fundet ud af det, så bær over med mig, når jeg nu måske lyder en smule indebrændt. Det kom bare bag på mig, du ved, kløvede dit hoved i to dele, da lynet ramte dig en regnvejrsdag i november.. Jeg har fået nok.

Skal have sushi… elsker sushi, men idag kan jeg ikke rigtig glæde mig.. føj rå fisk, og beskidte japser hænder i min mad, kan ikke glæde mig fordi jeg har fået nok!

Skal til bryllup i næste måned, elsker bryllup, men glæder mig ikke. Det er jo så forfærdelig deprimerende, de er skilt inden 3 år, og den ene står tilbage med gylpende skrigunge, som NEJ ikke er verdens smukkeste unge, babyer er generelt grimme.. at i orker… Jeg kan ikke glæde mig, for jeg har fået nok

Jeg drikker light cola, jeg elsker light cola. Men kan ikke rigtig glæde mig.. light is for losers siger en marketingsundersøgelse, så nu er jeg fanden galme også en taber… jeg har fået nok!

Er ved at blive forår, jeg elsker forår, men jeg glæder mig ikke. Forår er for nyforelskede, jeg hader nyforelskede, gør mig deprimeret at høre på deres fnisen og illusioner… Jeg har fået nok!

Hvad er det så jeg har fået nok af? jeg har fået nok af unger diskussionen, der bliver simpelthen tærsket langhalm på den historie, og når jeg skriver historie mener jeg det bogstaveligt, huset er jo for fanden væk. Arghh har hørt alle meninger nu, taget stilling på kryds og tværs, kan jeg for fa…. ikke få madro til min sushi og min cola light.

Det er jo ikke fordi vi er kommet så frygtelig langt de sidste 2400 år: Sokrates (470-399) (”vores dages ungdom elsker luksus, den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skal arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når de ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors, og tyranniserer lærerne”)

Har bare fået NOK. Er jeg virkelig den eneste?!

Hvad er det i grunden med ældre damer? altså det er som om der ikke rigtig er nogen mellemvej, enten er de fantastiske bløde mormoragtige på den skønne måde, ellers er de fanatisk overbevist om at verden er af lave, og SNYDER!

Er blevet opdraget til at behandle ældre med respekt, hvilket jeg således forsøger at efterkomme, men nu er det SLUT siger jeg jer.

Skulle med bus den anden dag, det regner, og her taler jeg ikke om at det drypper, nej der kom mere vand end ud af min bruser (også når den lige har været afkalket) anyway glider på trappetrin (vådt… MEGET vådt) og slår mit knæ, ikke sådan alvorligt, men alligevel av av, og mor puuuuuusteeer. Halter derfor hen til stoppested, heldigvis overdækket, og jubbiii en siddeplads. Længe går der ikke før ældre (det er ikke pænt at sige gammel) dame kommer gående uendelig langsomt, sådan nærmest slæbende afsted, jeg rejser mig straks fra siddeplads og hun takker mange gange.

Nu sker der så noget helt utroligt, ja nærmest et mirakkel, bus kommer, og ældre dame nærmest sprinter forbi mig for at komme først ind. Er jo selvfølgelig først overbevist, om at her har jeg i sandhed været vidende til mirakuløs helbredelse, men nej inde i bus slæber ældre dame sig igen afsted, og sød ung mand rejser sig så hun kan sidde.

Der står jeg piskevåd, med ondt i knæet, og er blevet SNYDT!

Så kan jeg ikke synke dybere, var inviteret til venindes fødselsdag igår. Ikke noget sent og alt det der, var jo hverdag dagen efter… havde nu alligevel glædet mig, for veninde havde lovet mig at alletiders single fyr ville komme forbi, og jeg var spændt åhhh så spændt. Kastede mig derfor glædeligt op på tohjulet transportmiddel i regnvejr, ingen har vel taget skade af lidt råt forårsvejr, og var jo i forrygende humør.

Kom et par minutter for tidligt, og veninde var bare såååå glad for at se mig, med et glimt i øjet spurgte hun om jeg ikke lige gav en hånd i køkkenet. Og der stod han så, super lækker, stil siger jeg bare, hey Milla skøønt at se dig. Han var italiener og det lød bare så sexet da han forsøgte at mestre det danske sprog, jeg var solgt siger jeg jer. Men så sker det, veninde kommer ud i køkken og giver min italiener et stort kys, det er min nye kæreste ytrede hun. Forsøgte desperat at holde smil på ansigt, mens jeg i kort glimt så veninde blive ramt af bus, og lækker italiener i mit køkken.

Nå op på hesten, min singlemand skulle jo stadig kommer, der var håb. Nu er der bare det, at min fantasi ingen grænser har, forestillede mig derfor alt fra ældre bebrillet tyndhåret historielærer, til skøn atletisk humoristisk pilot. Sparede således ikke på vinen, da jeg det ene tidspunkt skulle drikke mig mod til pilot, samt det andet ville sikre mig, at selv historielærer ville være ok gennem bunden af et vinglas. Det hele forgik på tom mave, og halv flaske senere, var jeg ikke længere Milla, jeg var superwoman. Snublede godt nok et par gange i mine 12 cm høje sko, men var vel en mindre detalje.

Behøver jeg fortælle at singlemand, selvfølgelig var rigtig dejlig. Var jo trods alt min veninde der havde inviteret ham, og veninder er jo gode ved hinanden. Ihhh hvor var jeg glad, kastede mig straks ud i lang dyb samtale med singlemand, hvor jeg godt nok talte 80% af tiden, man er vel kvinde. Den halve flaske blev til en hel og jeg var lykkelig. Det er omkring her det begynder at gå galt, følte jeg befandt mig på oslobåden i høj bølgegang, dejlig singlemand har to hoveder, og Milla går på toilet og kaster op. Med make up løbende ned af kinder fortæller jeg snøvlende singlemand at jeg må hjem, det er jo hverdag imorgen, men at rjigtjig gjerne vil have hans njummer. Singlemand er tavs lidt, før han siger at jeg jo bare kan give ham mit.

Nu er det så morgen sidder på arbejde, og har 20 polske stepdansere i hovedet. Tror I han ringer? Har mine tvivl, og græmmer mig over at jeg altid forspiller min chance for at vise de mænd jeg møder hvor skøn en kvinde jeg i virkeligheden er.

Har set programmet, hvor mindre kønne kvinder kan få en forvandling. Eller lad mig omformulere: kvinder der selv var utilfredse med deres udseende.
Mit problem er ikke at jeg har været en grim ælling, men at jeg nu er blevet en gammel kælling. Er blevet 30, har ingen børn ingen kæreste (har en hund) men ingen villa. Er jeg desperat? ja gu fanden er jeg det. Derfor undrer jeg mig også over, at i desperationens kølvand, er jeg blevet mere kræsen end nogensinde før. Måske det i virkeligheden er fordi jeg ikke gider lidt lir og lidt sjov, been there done that… Nej nu skal han leve op til så meget mere… Og med hvilken ret, når jeg som årene går på hæld, forvandler mig fra den lille ælling, til den gamle kælling.